Læreplan 2011

Universets overordnede grundsyn og læreplan for 2011.

Sprog.

Grundel:

 

 

Menneskesyn:

Alle børn er kompetente, med rettigheder over egne følelser. Alle er lige meget værd og alle børn mødes ligeværdigt, men med øje for deres forskelligheder.

At se det enkelte menneske og se at der altid er en mening med det han/hun gør.

Alle har ret til at være en del af et fællesskab og føle sig inkluderet og anerkendt.

Vi ved at vi som mennesker er forskellige og medbringer vores egne habitus, men bestræber os på, at vi arbejder ud fra et fælles menneskesyn.

Vores arbejde med børnene, bygger på vores menneskesyn og dette tager sit udgangspunkt i vores opvækst og de livserfaringer som vi hver i sær har med os.

 

 

Rævegravens værdier.

 

 

Empati:

Empati er, at kunne sætte sig i et andet menneskes sted og situation.

 

 

Omsorg:

Der er både fysisk og psykisk omsorg.

Hvert enkelt menneske er unikt og har krav på kram og kærlighed.

Vi vil som voksen se mulighederne i hvert enkelt barn.

De basale behov skal opfyldes.

 

 

 

 

Venskaber:

Børn har ret til selv at vælge deres venner.

Vi som voksne, har pligt til at guide og støtte alle børn i at etablere venskaber.

Det er de voksnes pligt, at sætte lege i gang der skaber venskaber.

 

 

Respekt:

Måden vi taler til hinanden på, både børn og voksne.

Ironi skal foregå på børneniveau.

Vi vil stoppe sladder, både blandt børn og voksne.

Respekt for hinanden.

Respekt for det enkelte individ, udviklingstrin og tempo. (Også for børn og voksne med særegnethed).

 

 

Anerkendelse:

Vi vil anerkende børn og voksne som den de er og med den habitus de har med sig.

At handle anerkendende overfor børn og voksne, selvom perspektivet er i modsætning til ens eget. (dvs. at man godt kan sige nej, sætte grænser og samtidig være anerkendende).

Ligeværdigt samspil med ret over egne følelser.

At se forældre, tage dem alvorligt på deres tanker, følelser, oplevelser og intentioner.

Vi vil gennem anerkendelse af den enkelte, styrke selvværd og selvtillid.

 

 

Inklusion:

Det er vigtigt at inkludere børn, så de får følelsen af at være en del af et fællesskab.

Vi vil rumme børnenes forskelligheder og vi vil integrere og ikke assimilere.

Alle har ret til at deltage i fællesskabet, fordi det er i fællesskabet man udvikler sig.

Vi mener at ved at bidrage med forskelligheder, udvikler man fællesskabet.

 

 

Læringssyn:

Vi skaber rammerne for at børnene kan lære gennem tryghed, omsorg, anerkendelse og mulighed for differentierede fællesskaber.

Vi skal være bevidste om at børn har forskellige læringsstile, nogle skal se det blive gjort, andre skal have det fortalt og andre skal prøve det på egen krop- learning by doing.

Al læring sker gennem leg, fordi leg og læring går hånd i hånd.

Vi skal støtte børnene i deres potentielle udviklingszone, så det bliver meningsfuldt at lære.

 

 

Voksenrollen:

Som voksne skal vi være bevidste om hvad det er vi gerne vil lære børn og hvordan.

Nogle gange kan det være nødvendigt at gå forrest og vise vejen.

Andre gange gå ved siden af, dvs. at guide, støtte og vejlede.

Og andre gange skal man gå bagved og være til rådighed.

 

 

Tema:

Sprog

Vores tema er, at lære sproget at kende, hvad kan man bruge det til og hvordan kommunikerer vi med hinanden på en hensigtsmæssig måde.

Vi har haft en periode, hvor der er mange børn der kommunikerer ved at slå og bide. Der har også i en tid, været et hårdt sprog med tendens til mobning blandt mange af de store børn. Derudover har vi enkelte børn som skal have styrket sproget i al almindelighed.

Mål:

·        Børnene udvikler nysgerrighed og undersøgende tilgang til, at kommunikere med sproget på en positiv måde.

·        Børnene lærer, at sætte ord på følelser og handling.

·        Børnene lærer, at sætte ord på forskellige begreber, evt. maling (farver) konsistens.

·        Sprogforståelse. Dvs. lære at der er en mening med det man siger og det man gør.

 

 

 

 

 

 

Aktiviteter:

I Rævegraven/Hulen, vil vi i vores didaktiske overvejelser altid tage udgangspunkt i aktivitetens omfang og i hvilke børn der deltager i den konkrete aktivitet, for at inkludere alle i aktiviteten.

I nogle aktiviteter, vil den voksne gå forrest og sætte rammerne for aktiviteten. Samtidig vil vi guide det enkelte barn.

Andre gange vil vi gå ved siden af og understøtte og opmuntre barnets initiativer.

Til andre tider, vil vi være igangsættere og derefter overlade aktiviteten til børnene.

·        Teater

·        Sanglege/ socialisering/ bøger

·        Projekt med maling/ vand

·        Sætter ord på alt hvad vi siger og gør

·        Vi arbejder med anerkendende tilgang

 

 

Da vi er en sammenlagt institution, har vi 2 huse, at opholde os i.

Det har medført, at vi har valgt, at flytte de store børn i et hus og de mindre i et andet. Det har vi bl.a. gjort så der har været mulighed for at tilgodese de største børn. Det har været nemmere, at nå dem både sprogligt, samt i deres sociale relationer.

 

 

Dokumentation:

·        Vi observerer om børnene har flyttet sig rent socialt, samt at de kan kommuniker tingene ud til hinanden. Eks. ved teater har lært, at de ikke altid er i fokus, vente på tur. Rollefordeling, de børn der normalt er først fremme er dem der er sidst. Dem der aldrig siger noget, er pludselig dem der er i fokus.

·        Mindre slåen og bid. Børnene bruger sproget mere hensigtsmæssigt. Mindre mobning, for de har lært, at det de siger, har en konsekvens for andre. (ked af det) både for sig selv og andre.

·        Større kendskab til farver, hvis de bruger betegnelsen mere end de plejer. Det samme med konsistensen, hvis de sætter ord på, det er vådt, koldt ubehageligt, dejligt, blødt osv.

·        De får en visuel oplevelse, som sætter det æstetiske i perspektiv i institutionen. Det er flot, det er grimt osv.

 

 

Vi nedskriver praksisfortællinger om historier vi hører fra børnene. Billeder samt børneinterview.

 

 

Evaluering:

 I det halve år hvor vi havde fokus på sprog og den positive kommunikation, lavede vi mange spændende projekter, hvor børnene havde mulighed for at udvikle deres sprog. Både så det fik et større ordforråd og et mere nuanceret sprog, samt at kunne udtrykke sine følelser og blive bedre til at navigere i sociale sammenhæng.

For de voksne er det blevet automatiseret, at sætte ord på alt hvad vi siger, gør og føler. Og den anerkendende tilgang til det enkelte barn, er blevet integreret. 

Et af vores mål, var at børnene blev bedre til at kommunikere indbyrdes, ved brug af sproget, i stedet for at slå og bide.

Børnene har i større eller mindre grad, fået en fornemmelse af, hvordan man bruger sproget hensigtsmæssigt. Nogle børn har profiteret meget af vores tiltag, hvor det har været sværere for andre.

I og med at vi har haft en meget hård børnegruppe, samtidig med en sammenlægning, samt meget sygdom, er det en proces, der ikke er stoppet endnu. Da vi har erfaret at det ikke er noget man får succes med, efter et par måneder, fortsætter vi med at arbejde koncentreret, hvor vi vil være tydelige, anerkendende voksne, der også skal blive mere tydelige i konsekvensen.

Vi mener at vi har nået vores mål langt hen af vejen. Men vi har også erfaret at, det at bruge sproget på en hensigtsmæssig måde, er en længerevarende proces, som vi fortsat vil arbejde med, i vores nye tema, som er ”Krop og bevægelse”.

 

 

 

                          Tema: Gamle lege Juli 2011 med fokus på den sproglige udvikling

 

 

Læringsmål:

 

Tegn på læring / læringsmål:

 

  • Børnehaven: at kunne modtage en kollektiv besked i nogle af legene
  • Vuggestuen og børnehaven: at kunne modtage trinvis sproglig guidning for at lære legen
  • De voksne sætter ord på alle deres handlinger så børnene kan koble ord og handling sammen
  • At børnene i børnehaven kan styre en leg ved hjælp af dialog: Alle mine kyllinger kom hjem, Kluddermor, Byen sover osv.
  • At børnene i vuggestuen har får en begyndende forståelse for hvad enkelte forholdsord betyder: Op, ned, ved siden af, over, under, i

 

 Metode og aktivitet:

 

 Aktivitet:

 Mandag: Bh og vuggestue: Faldskærm og bolde

Tirsdag: Bh : Hulahopringe / yoyo’er og sjippetov / hinkerude. Vuggestue: Kaste bolde i spand

Onsdag: Bh. og vuggestue: Bjørnen sover

Torsdag:Bh. og vuggestue:  Kartoffel på ske

Fredag: Fælles rock med fokus på gamle sanglege: Jeg gik mig over sø og land, Nu skal vi ha’ en tosset sang, En lille and med vinge, Knoglesangen, Ballonsang

 

Alle aktiviteter er et tilbud til børnene. De voksne ønsker at skabe et positivt læringsrum hvor børnene får lyst at komme og deltage eller være tilskuer.

 

Voksenrollen:

 

  • den voksen tager materialerne frem
  • det er den voksne der er den styrende i legene – regellege
  • vi går foran og viser børnene hvordan man leger legen
  • i vuggestuen vil de voksne være deltagende hele vejen i aktiviteten
  • I børnehaven vil de voksne igangsætte og i nogle deltage. I andre tilfælde vil de voksne trække sig og lade børnene tage over
  • I vuggestuen har vi har fokus på forholdsord: Over/under faldskærmen, sæt dig ved siden af X, læg kartoflen på skeen.

 

Fokus i aktiviteten:

 

  • det er lege hvor det sociale er i fokus
  • man skal se hinanden og være gode ved hinanden
  • børnene skal lære at bruge hinanden da der er flere lege hvor der skal være flere børn før den kan leges

 

Dokumentation:

 

Børnehaven : Børneinterview. Der vil blive taget billeder af de forskellige lege og vi samtaler derefter med børnene om dem.

 

Vuggestuen: Vi laver en lille bog med billeder af ugens aktiviteter så vi kan samtale med børnene om det. Bogen vil ligge på stuen så børnene kan kigge i den selv.

 

Evaluering:

 

I stedet for at lege de foreslåede lege: Kluddermor, Alle mine kyllinger kom hjem, Byen sover  valgte børnehaven at koble sig på de lege vuggestuen havde planlagt.

 

Der var ikke øvelsen i at modtage en kollektiv besked i børnehaven, da de valgte at koble sig på vuggestuen. Derfor blev der kun brugt sproglig trinvis guidning. Vi kunne dog se til Rock om fredagen at børnehavebørnene var i stand til at modtage en kollektiv besked og var meget deltagende.

 

Vuggestuebørnene fangede hurtigt forståelsen for hvordan de skulle gøre i de forskellige aktiviteter. Vi havde haft tanken, at det at skulle gå med en kartoffel på en ske, ville være for stor en udfordring for et vuggestuebarn. Vi kunne dog se at alle børn forstod legen og deltog. Vi har været i stand til at forklare aktiviteten på børnenes niveau. Vi lagde vægt på korte beskeder. Vi lagde vægt på at bruge forholdsordene til de forskellige aktiviteter og det hjalp børnene til at forstå legen: Tag faldskærmen op, tag faldskærmen ned, læg kartoflen på skeen.

 

På trods af at vi havde valgt at fokusere på forholdsordene i aktiviteterne kunne vi se at børnene var mere optagede af at benævne børnenes navne når de kiggede i den billedbog vi havde lavet som dokumentation i vuggestuen. Børnene har været meget glad for bogen og har både kigget i den selv og sammen med de voksne.

 

 

 

 

                        Tema: Malerprojekt Juli 2011 med fokus på den sproglige udvikling

 

Læringsmål:

 

At børnene skal eksperimentere med maling som udtryksform i forskellige aktiviteter. Vi ønsker at præsentere børnene for forskellige måder at male på.

 

Tegn på læring / læringsmål:

 

  • at børn og voksne benævner de forskellige farver og at vi er opmærksomme på at maling har forskellige farver.
  • At børn og voksne får øget opmærksomhed og benævner de forskellige kropsdele ud fra den aktivitet vi er i gang med
  • At børn og voksne benævner hinandens navne da børnene fra to børnegrupper er i gang med at blive præsenteret for hinanden
  • At aktiviteten sker i en positiv og anerkendende dialog imellem børn/børn og børn/voksne

 

Metode og aktivitet:

 

Aktivitet:

 

  • Kropsmaling – børnene bruger hele kroppen som pensel på et stort stykke papir
  • Ansigtsmaling – børnene bliver efter eget valg malet af en voksen i ansigtet
  • Maling på stafeli – børnene får et stafeli hver og maler derpå med vandfarver
  • Fingermaling – børnene får hver deres papir og maling. De bruger fingrene som pensler

 

Alle aktiviteter er et tilbud til børnene. De voksne ønsker at skabe et positivt læringsrum hvor børnene får lyst at komme og deltage eller være tilskuer.

 

Voksenrollen:

 

  • De voksne har fundet papir og maling frem. De voksne guider og inspirerer børnene i de forskellige aktiviteter og lader derefter børnene selv eksperimentere
  • Vi opfordrer til dialog mellem børn/børn og børn/voksne (må jeg bede om den gule farve, se du har maling på din fod)
  • Vi er opmærksomme på at blande børnegrupperne på tværs af de to huse så børnene lærer hinanden at kende.
  • Vi fremhæver og benævner børnenes kompetencer og kreativitet overfor hinanden (se X maler med gul, se X maler med sin fod)

 

 

Æstetik:

 

Vi er opmærksomme på at børnenes udtryksform er unik og vi opmuntrer dem til at eksperimentere. Der er ikke noget der er grimt eller forkert. Alle har ret til at have deres individuelle udtryksform.

 

 

Fokus i aktiviteten:

 

Det er processen i aktiviteten vi har fokus på frem for produktet. Det er vigtigere at barnet får eksperimenteret og udviklet sin kreative sans imens det maler end hvordan det færdige resultat ser ud.

 

Dokumentation:

 

Praksisfortælling fra vuggestuen – kropsmaling:

 

T, A og M får tøjet af og kommer ud til det store papir som ligger på gulvet. Børnene ser at den voksne hælder malerklatter i forskellige farver ud på papiret imens hun benævner farverne. T, M og A står lige og observerer den voksne for at finde ud af hvad der skal ske. Den voksne dypper penslen i malingen og viser hvordan man kan male. M går hen og tager en pensel og maler mens T og A står og kigger på. Efter et stykke tid tager T og A også en pensel og går i gang. Da de senere får maling på tæerne begynder de at male med dem. T begynder at male på sig selv med penslen. M kigger og gør det samme.

 

 

De færdige billeder af maleprocessen har hængt i vuggestuen så børn og voksne har kunnet samtale om dem.

 

 

 

Alle de malerier børnene har malet har været hængt op, hvorefter børn og voksne har haft samtaler om dem.

 

 

Evaluering:

 

Med udgangspunkt i det valgte tema, som er sprog, havde vi valgt at have fokus på dialogen imellem børn/børn og børn/voksne. Vi lagde vægt på at benævne de forskellige farver i samspil med børnene. Vi var opmærksomme på imødekomme børnenes ønsker om farvevalg og gentage navnene på farverne overfor børnene. Vi satte ord på de kropsdele børnene brugte til at male med og fik de andre børn til at kigge på deres egen krop og finde den tilsvarende kropsdel. Vi var endvidere opmærksomme på at fremhæve børnene overfor hinanden ved at bruge deres navne ofte. Vi var bevidste om at blande børnene fra de to børnegrupper så de blev introduceret for hinanden.

 

Vi havde startet med at lægge ud med at børnene skulle male med pensler. Bagefter har vi snakket om at var nødvendigt at give børnene dem nu hvor temaet var kropsmaling. Vi har snakket om, om tilgangen til det at male med kroppen ikke ville have været den samme uden pensler.

 

Selve aktiviteten gik godt. Alle børn havde lyst til at deltage. Alle børn fik malet på papiret og lidt på sig selv. Nogle børn ville gerne prøve flere gange.

 

Børnene var gode til at vise hensyn til hinanden da de stod på papiret. De gav plads og skubbede ikke til hinanden.