Læreplan 2012

Universets overordnede grundsyn og læreplan for 2012.

Krop og bevægelse.

Grundel:

Menneskesyn:

Alle børn er kompetente, med rettigheder over egne følelser. Alle er lige meget værd og alle børn mødes ligeværdigt, men med øje for deres forskelligheder.

At se det enkelte menneske og se at der altid er en mening med det han/hun gør.

Alle har ret til at være en del af et fællesskab og føle sig inkluderet og anerkendt.

Vi ved at vi som mennesker er forskellige og medbringer vores egne habitus, men bestræber os på, at vi arbejder ud fra et fælles menneskesyn.

Vores arbejde med børnene, bygger på vores menneskesyn og dette tager sit udgangspunkt i vores opvækst og de livserfaringer som vi hver i sær har med os.

 

Universets værdier.

 

Empati:

Empati er, at kunne sætte sig i et andet menneskes sted og situation.

 

Omsorg:

Der er både fysisk og psykisk omsorg.

Hvert enkelt menneske er unikt og har krav på kram og kærlighed.

Vi vil som voksen se mulighederne i hvert enkelt barn.

De basale behov skal opfyldes.

 

Venskaber:

Børn har ret til selv at vælge deres venner.

Vi som voksne, har pligt til at guide og støtte alle børn i at etablere venskaber.

Det er de voksnes pligt, at sætte lege i gang der skaber venskaber.

 

Respekt:

Måden vi taler til hinanden på, både børn og voksne.

Ironi skal foregå på børneniveau.

Vi vil stoppe sladder, både blandt børn og voksne.

Respekt for hinanden.

Respekt for det enkelte individ, udviklingstrin og tempo. (Også for børn og voksne med særegnethed).

 

Anerkendelse:

Vi vil anerkende børn og voksne som den de er og med den habitus de har med sig.

At handle anerkendende overfor børn og voksne, selvom perspektivet er i modsætning til ens eget. (dvs. at man godt kan sige nej, sætte grænser og samtidig være anerkendende).

Ligeværdigt samspil med ret over egne følelser.

At se forældre, tage dem alvorligt på deres tanker, følelser, oplevelser og intentioner.

Vi vil gennem anerkendelse af den enkelte, styrke selvværd og selvtillid.

 

Inklusion:

Det er vigtigt at inkludere børn, så de får følelsen af at være en del af et fællesskab.

Vi vil rumme børnenes forskelligheder og vi vil integrere og ikke assimilere.

Alle har ret til at deltage i fællesskabet, fordi det er i fællesskabet man udvikler sig.

Vi mener at ved at bidrage med forskelligheder, udvikler man fællesskabet.

 

Læringssyn:

Vi skaber rammerne for at børnene kan lære gennem tryghed, omsorg, anerkendelse og mulighed for differentierede fællesskaber.

Vi skal være bevidste om at børn har forskellige læringsstile, nogle skal se det blive gjort, andre skal have det fortalt og andre skal prøve det på egen krop- learning by doing.

Al læring sker gennem leg, fordi leg og læring går hånd i hånd.

Vi skal støtte børnene i deres potentielle udviklingszone, så det bliver meningsfuldt at lære.

 

Voksenrollen:

Som voksne skal vi være bevidste om hvad det er vi gerne vil lære børn og hvordan.

Nogle gange kan det være nødvendigt at gå forrest og vise vejen.

Andre gange gå ved siden af, dvs. at guide, støtte og vejlede.

Og andre gange skal man gå bagved og være til rådighed.

 

Tema: Krop og bevægelse.

Vores tema er, at lære kroppen at kende, hvad kan man bruge den til og hvordan ser vi ud.

Vi lever i en tid hvor børn sidder meget foran computeren og fjernsynet, så derfor mener vi det er vigtigt at børn, i en tidlig alder, får en god og sund livsstil, hvor bevægelse er en naturlig ting og noget de finder glæde ved.

 

Mål:

· Børnene udvikler nysgerrighed og undersøgende tilgang til, at bruge kroppen på en positiv måde.

· Børnene lærer at mærke sig selv og får en fornemmelse for hvad de selv kan præstere.

· Børnene tilegner sig kropsbevidsthed hvilket fremmer identitetsdannelse.

· Børnene får en fornemmelse af at krop og ernæring hører sammen.

De voksnes mål, er hele tiden at have fokus på det enkeltes barns nærmeste udviklingszone.

 

Aktiviteter:

I Universet, vil vi i vores didaktiske overvejelser, altid tage udgangspunkt i aktivitetens omfang og i hvilke børn der deltager i den konkrete aktivitet, for at have mulighed for at inkludere alle.

I nogle aktiviteter vil den voksne gå forrest og sætte rammerne for aktiviteten. Samtidig vil vi guide det enkelte barn.

Andre gange vil vi, gå ved siden af og understøtte og opmuntre barnets initiativer.

Til andre tider, vil vi være igangsættere og derefter overlade aktiviteten til børnene.

· Sætter ord på alt hvad vi siger og gør.

· Sanglege. Såsom ”Hajsangen”, ”Boogie woogie”, ”Hoved, skulder, knæ og tå” osv.

· Bevægelsesaktiviteter. Såsom ”Fangeleg”, ”Gemmeleg”, ”Staffet”, ”Sørøverbaner” og aktiviteter hvor der indgår elementer fra forskellige sportsgrene.

· Vi skal tegne os selv for at blive bevidst om vores krop.

· Læse og tale om kroppen og ernæring.

· Udvikling af sanserne.

 

Dokumentation:

· Vi vil bruge praksisfortællinger, billededokumentation og ved at observere børnenes bevidsthed om kroppen, til at finde ud af, om vores mål er opfyldt.

· Det kan ske ved at børnene via sproget, har sat kroppen i fokus. Ved at se på hvilke lege børnene leger og på deres tilgang til at bruge kroppen.

· Børnene italesætter hvad der er sundt og usundt og udviser bevidsthed om hvordan kroppen reagerer på disse.

· Børnene tilegner sig viden om deres egne evner og bliver bevidste om det.

· Børnene bliver mere kropsbevidste. F.eks. når de udtrykker sig kreativt, bliver tegninger og malerier, mere nuanceret.

 

 

Evaluering:

Efter nytår, rykkede vi rent fysisk, rundt i husene, så vi blev et børnehavehus og et vuggestuehus. Udover udfordringen i de nye rammer, havde vi også rigtig mange børn med særlige behov. Vi har i det første halvår, lavet 10 paragraf 50 og arbejdet med disse børn, har krævet meget af de voksne.

På trods af dette, har vi formået, at holde fokus på vores tema, ”Krop og bevægelse”.

Vi har bevæget os rigtig meget. Vi har leget sanglege, ”Jeg gik mig over sø og land”, ”Hoved, skulder, knæ og tå….” o.lign. Børnene har selv tage initiativ til at lege sanglegene på legepladsen og de spørger tit, om vi skal lege disse lege.

Børnene har givet hinanden massage. Vi har brugt legepladsen rigtig meget, hvor vi bla. har, lavet stafet.

Vi har også arbejdet med sanseintegration. Vi har leget Kims leg, vi har lugtet til alt og alle. Vi mangler at udforske smagssansen, men da vi har en sanseuge i sommerferieperioden, vil vi følge op på det der.

Vi har talt meget om hvordan vi ser ud og hvordan kroppen virker. Vi har tegnet os selv.

Vi har erfaret at børnene er blevet mere kropsbevidste. Der er kommet mange detaljer i deres tegninger og de er blevet gode til at sætte ord på det de tegner. Det er ikke altid at det er til at se, hvad det er børnene tegner, men når vi spørger ind til tegningen, så kan de udpege og fortælle hvad det er.

Det er vores indtryk, at børnene, er blevet mere bevidste om, hvad de kan bruge deres krop til og sætter ord på. ”Se hvad jeg kan”.

Børnene er blevet bevidste om egne evner. Feks. hvor højt kan jeg gynge, eller hvor hurtigt kan jeg kører på cyklen?

Vores sommerfest havde temaet ”Cirkus”. Hvor vi bla. optrådte som stærke mænd, med store muskler, der kunne løfte tunge vægte. Vi havde linedansere, der balancerede på en line. Der var løver der sprang gennem en ring af ”ild” og cirkusprinsesser der slog kolbøtter.

Vi har i spisecafeen, haft mange gode snakke om, hvad der er sundt og hvad der er usundt. Børnene er gode til at fortælle hvad der er godt og hvad der ikke er godt.

Det vi er blevet opmærksomme på i dette tema er, at børnene er blevet rigtig gode til at italesætte egne handlinger. Det vi er blevet klogere på, er at, det at være den stærkeste, fylder meget hos børn, især hos drengene. Vi ville gerne have gjort mere ud af, at lave aktiviteter, hvor man skal samarbejde som et hold. Hvor børnene lærer, at bruge, deres forskellige kompetencer, i et fællesskab. Dette vil vi arbejde videre med, bla, vil vi spille fodbold.

I temaet ”krop og bevægelse”, har der været mange gode aktiviteter, som selvfølgelig vil være en del af vores arbejde fremadrettet. Vi vil gøre mere ud af, at lære børnene, at mærke efter på egen krop, når de er hårde ved hinanden og kunne overføre det til sig selv.

Vi har bemærket, at de er gode til at sætte ord på, når noget gør ondt på dem selv. Men de har svært ved, at deres handlinger, kan gøre ondt på andre. Denne problemstilling, vil vi arbejde målrettet med, også i vores næste tema, som er ”Sprog”.