Skip til hoved indholdet
    Hjem Om os

Om os

Børnehuset Universet - en integreret daginstitution.

Vi har for børn i alderen 0-6 år fordelt i to bygninger, som ligger i Charlotteager i Hedehusene. Selvom Børnehuset Universet består af to bygninger, vægter vi at være ét hus, og alle børnene er vores fælles ansvar.

I Universet har vi fokus på, at vi udvikler det hele menneske. Det er ikke kun kroppen, der vokser, det er også hjertet og hjernen. Vi arbejder ud fra 6 værdiord, som er:

  • Empati
  • Omsorg
  • Venskaber
  • Respekt
  • Anerkendelse
  • Inklusion.

Vi vægter, at vi er et veluddannet personale, og vores pædagogik bygger på et stærkt fagligt funderet grundlag. Vi har gennem de seneste år været blandt de 7 højest scorende institutioner i Høje-Taastrup Kommune ved det pædagogiske tilsyn. Tilsynet rummer både de fysiske omgivelser, leg og aktiviteter, sociale relationer, sprog og kommunikation samt børnenes generelle udvikling. Du kan læse mere om det pædagogiske tilsyn i kommunens kvalitetsrapport.

Vi har desuden medvirket til følgeforskning i samarbejde med Aarhus Universitet og har fået udgivet flere artikler. Læs for eksempel:

  • "Det skal være godt at være barn i Universet"
  • "Pædagogik, der virker: Børnehus gør en forskel for børn i udsatte positioner"

Mere om Universet

Høje-Taastrup Kommune har valgt at inddele daginstitutionerne i klynger. Børnehuset Universet hører til klynge G sammen med daginstitutionerne ABC-Huset, Solhøj og Trille-Tumle. 

Børnehuset Universet

Bomager 16
2640 Hedehusene

Telefon: 43 35 34 30

Klyngeleder: Susanne Henriksen
E-mail: SusanneHe@htk.dk

Åbningstider

Mandag - fredag: Klokken 06.00 - 16.45

Punktet er under udarbejdelse. Vi glæder os til snarest at kunne fortælle mere.

Klyngeinstitution G består af fire afdelinger: Børnehuset ABC, Solhøj, Børnehuset Trille-Tumle og Børnehuset Universet. 

Klyngen er placeret i Hedehusene omgivet af parcelhuse, rækkehuse og lejlighedskompleks med mange alsidige legepladser og motorikbaner. Der er gode stisystemer i området, som blandt andet fører ud til Hedeland, Nærheden og Springcenteret. Desuden er der busser lige til Charlotteager fra Hedehusene st., fra Høje-Taastrup og fra Roskilde.

I klyngen samarbejder vi med Charlotteskolen, hvor vi blandt andet benytter gymnastiksalen. Desuden samarbejder vi med Klub 5'eren, hvor vi har adgang til sal, hoppeborg og lille bus.

I ABC, Solhøj, Trille-Tumle og Universet arbejder vi tæt sammen med samfundet omkring os. Ud over overgangsarbejdet mellem dagtilbud og SFO/skole, arbejder vi også sammen med det bolig-sociale område, som vi er en del af.

Cirka 2- 4 gange om året holdes der fælles møder, hvor ansatte fra biblioteket, plejehjemmet, sprogskolen, sundhedsplejen, skolen, SFO, klubben, det boligsociale og institutionerne deltager. På disse møder drøftes og lægges der planer for vores videre samarbejde. Det kan være et foredrag om kultur, en tur til en anden kommune, hvor vi kan dele viden, eller det kan være teater for de små, som klubben afholder, temauger på tværs mellem skolen og institutionerne. Samt besøg og leg på plejehjemmet eller besøg af plejehjemmet.

Derudover bruger vi multihallen i klubben, tumlesalen på skolen samt springcentret i Nærheden flere gangen om ugen. Vi låner også bussen i Charlotteager eller klubbens minibus.

Børnehuset Universet
Bomager 16
2640 Hedehusene

Telefon: 43 35 34 30

Klyngeleder: Susanne Henriksen
E-mail: SusanneHe@htk.dk

Mandag - fredag:
Klokken 06.00 - 16.45

Lukkedage